Jamen altså jeg har begået mig lidt kreativt i går, Lærke sov i flere timer i barnevognen og min mor var her også til at hjælpe med et par ekstra hænder, så jeg nåede rigtig meget de sidste par dage.
Jeg har lavet en lille wetbag af noget voksdug til mine stofbind, jeg brugte den her lille tutorial og den blev jo ganske fin, men nu bliver jeg nødt til at sy nogle lilla stofbind som matcher.
Så skulle jeg hækle en mobil taske og den voldte mig lidt problemer, da jeg ikke har hæklet så meget endnu, men endelig blev den færdig med hjælp fra forskellige mennesker (Tak mor og Slyngebarn) og så syntes jeg bare ikke den lige var sådan en jeg ville rende rundt med til min mobil telefon, jeg blev faktisk lidt skuffet over hvor lidt handy jeg syntes den var. Men så da jeg lige gik rundt i huset, kom jeg på at bruge den som holder til de mobil telefoner vi lader, og det er sgu da smart, se bare lige. Og så er den da meget pænere end de der plastik dimser man har siddende i stikkontakten til samme formål. Nu skal jeg så bare have lavet en i lidt fiksere farver.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar