Viser opslag med etiketten hækle. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hækle. Vis alle opslag

lørdag den 4. februar 2012

Overspringshandling

Jeg skal have ryddet færdigt op på vitus værelse og i stedet for at gøre det kom jeg i tanke om at han skal have noget til sine tusser, og så måtte jeg jo lige lave nogle glas til formålet, her er det første.

onsdag den 31. august 2011

barnevogns kæde


Endelig har jeg fået barnevognskæden færdig til Lærke, det tog lidt tid fordi jeg hader at montere, så alle delene har ligget færdig hæklet, men jeg har ikke lige gidet montere dem, men nu er det gjort og den er blevet rigtig fin. Der er en bjælde inden i den store ugle. Det eneste problem jeg har er den elastik jeg har brugt er ligesom lidt for elastisk. Nogen gode råd til hvad jeg kan bruge i stedet for ? det må heller ikke være for tykt for så er det ikke til at få gennem filtkuglerne og jeg tænker det er bedst hvis det er elastisk ?

Jeg har noget andet lidt kraftiger lilla elastik tråd, men det er så glat så jeg ikke kan binde knuder på det de glider bare op, så jeg aner ikke lige hvad jeg skal gøre med det.

Gode råd modtages meget gerne.

onsdag den 27. juli 2011

Stadig lidt ferie


Jeg holder stadig lidt ferie fra computeren og bloggen, men blev nødt til at lige at give et lille livstegn. Vi holder barnedåb på lørdag så kryds lige fingre for godt vejr !

Jeg er lige faldet over det her "garn" og har helt vildt lyst til at bestille en masse, men tror det skal blive et vinter projekt. Og tænkt lige engang hvor meget tid jeg kunne have sparet hvis jeg vidste jeg kunne få det her. Jeg har jo klippet omkring 20 meter stof i strimler til tæppe til Vitus og Lærke.


"garnet" er forøvrigt fra Tante Grøn

Og så kan jeg jo lige sige at der er noget på vej til 3 af mine læsere :) Så hvis posten ikke allerede har været forbi så skulle det gerne ske inden for kort tid.


mandag den 6. juni 2011

Hæklet taske til min iPad


Jeg har jo fået en iPad og jeg elsker den, den er simpelthen fantastisk. Og så blev jeg så begejstret for at hækle oldemor firkanter og jeg kunne jo ikke bare hækle dem uden formål, så jeg hæklede denne taske til min iPad. Farvene er finere i virkeligheden ved ikke lige hvad der er med mit kamera.

Og så spekulere jeg over om der skal et for i den og en eller anden lukke mekanisme. Jeg havde købt noget lilla filt men farven var bare ikke helt rigtig.

torsdag den 5. maj 2011

Wetbag og Mobiltelefon lade holder

Jamen altså jeg har begået mig lidt kreativt i går, Lærke sov i flere timer i barnevognen og min mor var her også til at hjælpe med et par ekstra hænder, så jeg nåede rigtig meget de sidste par dage.

Jeg har lavet en lille wetbag af noget voksdug til mine stofbind, jeg brugte den her lille tutorial og den blev jo ganske fin, men nu bliver jeg nødt til at sy nogle lilla stofbind som matcher.




Så skulle jeg hækle en mobil taske og den voldte mig lidt problemer, da jeg ikke har hæklet så meget endnu, men endelig blev den færdig med hjælp fra forskellige mennesker (Tak mor og Slyngebarn) og så syntes jeg bare ikke den lige var sådan en jeg ville rende rundt med til min mobil telefon, jeg blev faktisk lidt skuffet over hvor lidt handy jeg syntes den var. Men så da jeg lige gik rundt i huset, kom jeg på at bruge den som holder til de mobil telefoner vi lader, og det er sgu da smart, se bare lige. Og så er den da meget pænere end de der plastik dimser man har siddende i stikkontakten til samme formål. Nu skal jeg så bare have lavet en i lidt fiksere farver.


fredag den 29. april 2011

Hæklet hagesmæk og suttesnor


Så blev der endnu en sove dag for Lærke, skønt. Og det gav mig tid til at færdige gøre et lille projekt jeg gik i gang med før jeg fødte, den har ligget og kigget på mig længe nu den hagesmæk, men nu skulle det være. Og se lige et fint sæt.

Det er forøvrigt til salg på min amio shop Svesken

lørdag den 5. marts 2011

Mens jeg venter del 2



Så ser det heller ikke ud til at jeg føder på min termin. Og så har jeg lavet lidt tidsfordriv igen. Et hæklet stikke legetøj og en savlesmæk ud fra hjemmelavet mønster. Næste gang skal jeg forsøge mig med overlockeren, men jeg tror bare ikke overlockeren og jeg bliver gode venner over de skarpe hjørner. Men finishen ville helt klart blive meget pænere.


torsdag den 3. marts 2011

Mens jeg venter


Så hækler jeg, det er hyggeligt og lige til at overkomme, i dag blev det til 3 suttesnore og en nøglering. Et par af suttesnorene kommer til at blive sat til salg på min shop på Amio for det er altså begrænset hvor mange suttesnore vi kan bruge.

onsdag den 2. marts 2011

Patchwork tørklæde med hæklet kant


Jeg fik en ide og den måtte jeg simpelthen prøve at føre ud i livet. Det blev til det her tørklæde. Farverne er alle i blå nuancer, men er lidt en prøve og jeg har en bunke stof liggende i brune nuancer som jeg skal i gang med næste gang.

Jeg har lavet 10 strimler stof, syet dem sammen, sat en strimmel vlieseline hele vejen rundt langs kanten på vrangen, både for forstykket og bagstykket. Så har jeg syet det sammen med et stykke ensfarvet stof.

Derefter forsøgte jeg først at lave huller i kanten hele vejen rundt, men det var simpelthen for besværligt, så jeg gik i stedet for i gang med at sy med nål og garn hele vejen rundt i sting med ca. 1 cm afstand så jeg fik noget at hækle med.

Så kunne jeg hækle en kant med fastmaske hele vejen rundt x 3 og tadaa så blev det færdigt og jeg syntes det er blevet rigtig fint.

Hvis jeg skal komme med noget kritik må det være at noget af stoffet er lidt for tykt, tror det havde fungeret bedre hvis al stoffet havde været tyndt. Men jeg er sikker på lidt vask og slid så er det fint.

tirsdag den 18. januar 2011

Færdig



Så blev jeg færdig med mine høretelefoner, og langt om længe den baby vest jeg har været i gang med i alt for lang tid. Den er strikket i øko uld og er super blød og lækker (men den lugter lidt af får)

mandag den 17. januar 2011

Ikke flere knuder på ledningen


Jeg har set på ravelry at nogen har hæklet garn omkring deres høretelefon ledninger og det ser for det første rigtig fint ud og så skulle det gøre at de ikke slår knuder, så det måtte jeg finde ud af at gøre. Jeg har forsøgt at filme hvordan jeg laver stingene rundt om ledningen.

Den første løkke fåes ved at binde en almindelig knude rundt om hæklenålen, og derefter lave de sting jeg har vist. Jeg har brugt en hækle nål str. 2 (den kunne godt have været større) og noget fint strømpegarn der skifter farve som jeg fandt til 12 kr. i brugsen.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...