Det var alt hvad jeg manglede da jeg kørte til Roskilde med ungerne, hentede moster og drog ud mod stof og stil. Men det var som om jeg ikke helt kunne lade være med at stoppe ting i vognen :P og Vitus var også med jo så han ville virkelig gerne have en t-shirt med kager på, det kunne jeg jo ikke stå for.
Her er hvad der kom med mig hjem:
For næsten 1000 kr. af diverse, men alt sammen noget jeg virkelig manglede :p ik. Nu mangler jeg så bare tiden til alle de projekter jeg har fået købt ind til.
En ting fik jeg dog lavet færdig i går og det var et hyndesæt til Lærkes dagpleje mor i voksdug så det er lige til at tørre af. Desværre opdagede jeg efter jeg var færdig at der er en lille bitte revne i voksdugen, så jeg vil lave en ny. Men hun får den her til at starte med. Og den næste jeg laver, laver jeg magen til den vi har i det der lidt blødere stofagtige voksdug for det er altså 1000 gange nemmere at arbejde med.
Og til sidst skal i lige se hvad jeg kom til at købe fra Junette's Etsy shop, så fint et patchwork tæppe skal det blive til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar