Vitus har været til ridefysioterapi for første gang i dag på Ridecenter Strålen og det gik rigtigt godt. Vitus skulle ride på Titanic og han kastede hurtigt sin kærlighed på den lille pony og udbrød "jeg elsker den her hest"
Vi har fået en ny tid så han nu skal gå fredag morgen kl. 8.00 da de har bedst erfaring med at små børn kommer om morgenen hvor de er friske. Så næste gang vi skal afsted er fredag morgen i næste uge.
Vitus og Titanic:
Sådan ser man ud efter første ridetime :
Charlotte som ridefysioterapeuten hedder er rigtig sød, og spurgte ind til Vitus og hans problemer og forklarede rigtig meget om deres fremgangsmåde. Til at starte med vil de lære ham hvor hans center er, da han trækker lidt til den ene side, helst kigger til venstre og skyder højre hofte lidt frem. Hun syntes han var dygtig og sad godt på hesten.
Charlotte fortalte også om at nogen oplevede at ridningen også stimulere sproget og det gør jo bestemt ikke noget.
Vitus var rigtig glad for at ride og glæder sig til at komme igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar