søndag den 20. juni 2010

Forestil dig følgende :

du har for første gang nogen sinde kastet dig over at lave oksefond af de ben der fulgte med den kvarte ko du lige har køb. Du har brugt tæt ved 2 døgn på at skære ud, stege, koge, si, tage fedt af for endelig at fylde fonden på en isterning pose.

Du står tilbage med en fyldt isterning pose og er egentlig ret stolt af dig selv.

Du går ud i fryseren, åbner den, ser den er fyldt (med den kvarte ko du lige har købt) du kommer i tanke om at der øverst er sådan en helt flad skuffe til to isterning bakker, du åbner den, ser der ligger to isterning poser godt frosne.

Du står med den fyldte isterning pose med oksefond i, du tænker du lige kan hive skuffen tilpas langt ud og lige fiske den ene isterning pose ud og placere fonden der i stedet for.

Og så faldet skuffen ned, på vejen på gulvet får et eller andet prikket huller på din fond pose som du står med i hånden, der er pænt meget tryk på sådan en pose. Det SPRØJTER ud med fond på fryseren, på væggen, på de frosne madvare, på gulvet, på dit tøj, over alt ! indtil du lige får sat et par fingre på hullerne.

Du redder 9 isterninger med fond

Du bander og svovler pænt højt, din mand der sidder i rummet ved siden af, siger "hvad sker der?" du svare noget i stil med, "der er gået hul på fonden og det sprøjter over alt" du høre ikke mere fra manden.

Du står mere eller mindre stivnet og krampagtigt og holder på de sidste fond terninger, og står der et stykke tid, hvor efter manden kalder "hvad laver du ?" du får væset ud af tænderne "så kom dog ud og kig"

Manden kommer ud og kigger og skal virkelig anstrenge sig for ikke at grine, og det lykkes ikke helt.

Du tørre alt op, smider tøjet, tager nattøj på, sætter dig i sofaen, stadig med en form for fond aroma over dig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...