torsdag den 28. april 2011

Sommerferie


Vi har bestilt sommerferie ! :D

Altså vi er jo i den heldige situation at vi er tvangsindlagt til at holde ferie i uge 29 og 30 fordi der holder børnehaven lukket. Der er mulighed for nødpasning, men hvor det så bliver henne er der ingen der kan sige, og vi vil ikke sende Vitus afsted til en ukendt børnehave og ukendte pædagoger, så vi holder da bare sommerferie i den absolutte højsæson.

Men vi har besluttet og for at bruge en del af ferien herhjemme, vi har nok at se til både i hus og have, og så smutter vi til Billund og tager 3 overnatninger i Legoland Village og 2 dage i Legoland. Vitus har ikke snakket om andet i lang tid, og vi syntes også selv det er rigtig hyggeligt. Lærke er nok lidt ligeglad, men vi glæder os.

Så holder vi barnedåb i slutningen af vores ferie, så det skal vi også lige bruge lidt tid på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...