lørdag den 27. november 2010

Spiderman


Så er det første advents weekend, og Vitus får advents pakker, en lørdag og en søndag, og i dag gemte sig en spiderman dragt i pakken.

torsdag den 25. november 2010

3D Skanning


Vi har været til 3D skanning i dag, mig, Thomas, Vitus og mormor og morfar. Det var super hyggeligt og Vitus var så tålmodig. Han sad stille og kiggede det meste af tiden, viskede spørgsmål til mormor, og kom hen og holdt mig i hånden. Han sagde, det er lidt kedeligt men også sejt.

mandag den 22. november 2010

Jule småkager


Så har vi officielt taget hul på julen. I dag startede nissen fra børnehaven sin rundtur og Vitus er den første der skulle have ham med hjem. Han kommer i en lille kuffert og har en bog med og så skal man skrive hvad nissen har oplevet når den har været med hjemme. Vitus tog nissen med til musik hvor den fik lov til at sidde på klaveret mens vi lavede musik. Og så er dagen jo næsten gået for så skal vi have mad og Vitus i seng, så nissen bager julekager til Vitus "i nat" så Vitus bliver overrasket i morgen tidlig, og så har nissen selvfølgelig også lagt en lille smagsprøve med i kufferten til alle børnene.

Så har vi anskaffet os en bagemaskine, jeg har længe spekuleret over hvordan sådan en mon virker og om det er noget værd, og så kom Thomas hjem med en til mig fordi de lige havde dem på tilbud i netto. Første forsøg gik bestemt ikke godt, for lidt væske i dejen vist, det blev meget mærkeligt. Den her gang stolede jeg lidt mere på min intuition og ikke så meget på opskriften og jeg har lige pillet et brød ud der ser rimelig fornuftigt ud. Smagsprøver må vente til det lige er kølet af.

det tager 3 timer at lave sådan et brød, men det fikse er at alle ingredienser hældes i formen, maskinen starter og så gør man ikke andet før brødet tages ud. Jeg er meget spændt på om det også smager godt.

søndag den 21. november 2010

Nyt navn til bloggen ?

Jeg overvejer at kalde min blog noget andet, da det oprindelige navn bare var noget jeg lige fandt på og er lidt dumt, og engelsk og passer mig ikke helt. Jeg har lavet en afstemning herude til højre og jeg ville blive glad hvis du har lyst til at stemme. (så må vi se om jeg retter mig efter jeres stemmer)

De muligheder jeg er kommet på er :

Familien Bavnlev - familienbavnlev.blogspot.com

Bavnlev - bavnlev.blogspot.com

Fru Bavnlev - frubavnlev.blogspot.com

Fru B - frub.blogspot.com

Og har i et 5 helt genialt forslag så skriv det gerne i en kommentar :)

Projekt Saltvand del 2


Så kom der vandt i og tændt for lyset og nu ser det jo rigtig pænt ud :)



I dag har Thomas hentet levende Steen og det ser ud til at det passer lige til hvad der er plads til i akvariet. Ud fra det billede vi havde set var jeg ellers overbevist om at der var for mange, men det passer vist meget godt. Han fik også et par rejer og nogle koraller med, men de bor i vores venners akvarie da vores jo ikke er modnet endnu.

Så nu skal vi vist bare vente på at akvariet bliver overgroet af alger, så vi venter i spænding og håber på at der kan nå at komme lidt liv i inden jul.

lørdag den 20. november 2010

Projekt Saltvand


Så starter projekt saltvands akvarie. Vi fik solgt vores kæmpe store ferksvandsakvarie (385L) og så har vi lige i dag været ude og hente vores nye akvarie til Saltvand. Det nye er på 128 L og meget pænere og fylder ikke halvdelen af stuen.

Nu er akvarie og skab samlet og så går den langsomme proces igang. I dag fylder vi vand og salt i og så skal det ellers stå og hygge sig.

Ny trøje til Vitus



Jeg har slagtet en af Thomas T-shirts som han alligevel ikke brugte og sat den sammen med lidt rester, og så et halvvejs hjemmelavet mønster. Vitus syntes den er fin, han var dog lidt bekymret fordi han syntes jeg lavede mange huller i den da jeg satte knappenåle i for at sy.

torsdag den 18. november 2010

Ih hvor vi hyggede i nat


Vitus lå klistret op af mig det meste af natten og fulgte samtlige af mine bevægelser, rykkede jeg 2 cm til højre, rykkede han 3 cm til højre bare lige for at være sikker på at være tæt nok på, og så trænger han til at få klippet tånegle!
I forvejen havde jeg ondt i mine arme efter allergi vaccination og det gør ondt i mit bækken når jeg vender mig. Men ih hvor vi hyggede :)

Thomas påstår jeg snorkede de gange han var vågen, men jeg er ikke helt overbevist, jeg syntes min hjerne og min krop siger mig at jeg ikke har sovet noget særligt. Og i aften skal jeg lige være frisk og ud og hygge med mødregruppen på cafe, men det glæder jeg mig nu til får det er 100% veninde hygge tid og det trænger jeg til. Vi skal på Cafe Vanilla i Køge.

onsdag den 17. november 2010

Organizer til Køkkenet

 

 


Så blev jeg endelig færdig med min organizer til køkkenet. Det tog længere tid end jeg lige havde regnet med, men resultatet er jeg tilfreds med og det er super endelig at have et sted til postkort, invitationer m.m. for vi har ikke lige en opslagstavle.
Posted by Picasa

lørdag den 13. november 2010

Lørdags slik


Så er der serveret lørdags slik, efter eget ønske fra Vitus, og han syntes bare det er lækkert. (Og ja, der er pyntet med vingummi bamser)

fredag den 12. november 2010

Weekend


Så er det weekend og far er hjemme igen, det syntes Vitus vist tydeligt godt om. Det er også dejligt at have ham hjemme igen. Weekenden står på ingenting. Jeg er stadig lidt småsyg og det ser ud til at Thomas også er ved at blive syg, så det er festligt. Men så er det jo rart at vi ingen planer har. (Har dog en ide om at vi lige skal diskutere noget indretning)

tirsdag den 9. november 2010

Hjernen

I går da jeg hentede Vitus i børnehaven kysser jeg ham da jeg sætter ham ind i bilen, da jeg får sat mig ind i bilen siger han :

"mor, jeg skal kigge på din hjerne så jeg kan se hvorfor du kysser mig hele tiden"

og lidt efter tilføjer han:

"og hvorfor du ikke kan lade være"

lørdag den 6. november 2010

Vitus siger

Om aftenen ved sengetid.

"Jeg vil have noget mad mor, min krop bliver helt sulten om natten altså"

mandag den 1. november 2010

Hvis barn ? og nyt sofabord


I dag da maden var næsten færdig, Thomas var ikke hjemme og vi var løbet tør for dressing ville jeg lige skynde mig i netto med Vitus og han ville gerne med, lige indtil han fik den ide at han skulle cykle derop i mørket så han kunne bruge sine nye cykellygter, og jeg så sagde nej. Jeg prøvede at lave en aftale om at vi skal cykle til gymnastik på torsdag hvis det ikke regner og der er det også mørkt, men der var intet der hjalp. Til sidst blev han så sur at han konstaterede "jeg er ikke dit barn længere, jeg er kun fars barn" (han er dog siden blevet mit barn igen)


Vi har simpelthen været så heldige, i fredags fik jeg solgt vores sofabord for 400 kr. og i dag kom Thomas hjem det her i stedet for erhvervet for 400 kr. det er da fantastisk. Og det passer totalt til vores spisebord. Det er så rart at få et større sofabord.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...