mandag den 22. november 2010

Jule småkager


Så har vi officielt taget hul på julen. I dag startede nissen fra børnehaven sin rundtur og Vitus er den første der skulle have ham med hjem. Han kommer i en lille kuffert og har en bog med og så skal man skrive hvad nissen har oplevet når den har været med hjemme. Vitus tog nissen med til musik hvor den fik lov til at sidde på klaveret mens vi lavede musik. Og så er dagen jo næsten gået for så skal vi have mad og Vitus i seng, så nissen bager julekager til Vitus "i nat" så Vitus bliver overrasket i morgen tidlig, og så har nissen selvfølgelig også lagt en lille smagsprøve med i kufferten til alle børnene.

Så har vi anskaffet os en bagemaskine, jeg har længe spekuleret over hvordan sådan en mon virker og om det er noget værd, og så kom Thomas hjem med en til mig fordi de lige havde dem på tilbud i netto. Første forsøg gik bestemt ikke godt, for lidt væske i dejen vist, det blev meget mærkeligt. Den her gang stolede jeg lidt mere på min intuition og ikke så meget på opskriften og jeg har lige pillet et brød ud der ser rimelig fornuftigt ud. Smagsprøver må vente til det lige er kølet af.

det tager 3 timer at lave sådan et brød, men det fikse er at alle ingredienser hældes i formen, maskinen starter og så gør man ikke andet før brødet tages ud. Jeg er meget spændt på om det også smager godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...