onsdag den 8. juni 2011

Onbuhimo DIY

Du skal bruge:

2 small slynge ringe

1 stykke stof til panel ca. 40x50 cm

1 stykke babyfløjl til stropper, bagside af panel og hofte stykke 1,5m x stoffets bredde

Foer stof ca. 0,5 meter x stoffets bredde

Tråd i matchende farve J

Alle mål er inkl. sømmerum

Klip panelet 38x52 cm

Klip 2 stropper i babyfløj 22x150 cm

Klip hoftestykket i babyfløjl 100x20

Klip 2 stykker 10x40 cm foer til stropperne

Klip foer til øverste del af panel 7x36 cm

Klip foer til nederste del af panel 9x36 cm

Sy stropperne sammen på langs, ri foret fast inden du vender stropperne. Pres og stik stropperne hele vejen rundt langs kanten (fold enderne ind i den ende der ikke syes fast på kroppen) fjern ri trådene og stropperne er færdige.

Nu skal kroppen samles. Læg panel stoffet med ret siden op af, læg stropperne oven på pegende ind i kroppen

læg bagsiden af panelet oven på med ret siden ned af. Læg foret på Sæt nåle hele vejen rundt.

Sy det hele sammen undtagen den nederste side af panelet. Zikzak hele vejen rundt. Vend kroppen, pres og stik hele vejen rundt og sy forstærkninger der hvor stropperne sidder fast.

Zigzag eller overlock kanten på hoftestykket. Sæt de to slyngeringe på hoftestykket og sy det sammen til en ring. Tag ringene ud til hver sin side og sy den ene langside af hoftestykket sammen ret mod ret, stop ca. 5 cm fra ringene. Vend hoftestykket med rette ud af. Sy en lodret søm i begge sider så du får en lommer der passer til panelet (Stop 1 cm fra kanten). Sæt panelet ned i lommen, fold 1 cm af hoftestykket ned og stik fast på kroppen. Sy en forstærkning hele vejen rundt

Tadaa et stk. onbuhimo


Jeg har også instruktionen liggende som en PDF med større billeder som jeg kan mail hvis der er nogen der er interesserede i det.

pinterest.com


Min søster har introduceret mig til pinterest.com og det er så sjovt og genialt at jeg må dele det med blogland. Det er simpelthen en virtuel opslags tavle til billeder så du kan gemme alle de ting du lige støder på, på nettet. Dem der hvor du tænker "ih hvor fint/smart/flot/m.m. men ikke lige ved hvad du lige skal gøre ved andet end at surfe videre.

Alle dine pins kan inddeles i kategorier, lige så mange du lyster, og de beholder deres oprindelses sted, så du kan altid finde tilbage til hvor du fandt billedet.

Smart ik ?

I kan se mine boards her

Og hvis du bruger chrome kan du installere en lille knap så du kan pinne de billeder du støder på rundt omkring på nettet, den finder du her

mandag den 6. juni 2011

Kage i kop


Nu blev jeg helt hooked på de her kage i kop opskrifter. ingredienser i en kop 2½ min i mikroen og ud kommer en helt færdig kage i portions størrelse - farligt - men ganske nemt og lækkert.

Og efter at have testet lidt er jeg kommet frem til den perfekte opskrift (nu mangler jeg bare en større kop)

25 gram flydende bage magarine
1 æg
4 spsk mel
3 spsk sukker
½ tsk bagepulver
½ tsk vanillie sukker
1 lille nip fint salt
½ moset banan
en lille håndfuld hvide chokolade knapper

Bland det hele sammen i en kop, sæt den i mikroen ved fuld effekt i 2½ minut. husk den lige skal køle lidt af den er sindsyg varm. Mums.

iPad stavefejl

Min iPad har sådan en fantastisk funktion der retter mine stavefejl undervejs når jeg skriver. Problemet er at der er mange ting min iPad syntes er forkerte og derfor retter og jeg er bestemt ikke enig. Så her vil jeg komme med eksempler løbende og hive tråden frem en gang i mellem når der kommer ny.

Det største problem er så at jeg ikke opdager det og kommer til at skrive fx. nedenstående:

Men i går efter min løbe tur så skulle jeg da lige spise kolde ål med jordbær

Og så kan jeg ellers anbefale damn you autocorrect hvis du mangler et godt grin.

Hæklet taske til min iPad


Jeg har jo fået en iPad og jeg elsker den, den er simpelthen fantastisk. Og så blev jeg så begejstret for at hækle oldemor firkanter og jeg kunne jo ikke bare hækle dem uden formål, så jeg hæklede denne taske til min iPad. Farvene er finere i virkeligheden ved ikke lige hvad der er med mit kamera.

Og så spekulere jeg over om der skal et for i den og en eller anden lukke mekanisme. Jeg havde købt noget lilla filt men farven var bare ikke helt rigtig.

lørdag den 4. juni 2011

Jeg har lyst til at shoppe





Men jeg tror jeg vil ønske mig det i fødselsdags gave i stedet for. Jeg drømmer om de her lækre ting som kan findes på Høghshoppen og så vil jeg slet ikke komme ind på alle deres lækre bageforme.

Men kan da lige vise Oscar frem som vi forærede mine forældre i 40 års bryllupsdags gave. De har lige måtte aflive deres gamle dejlige hund Rasmus og så føltes det passende med Oscar.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...