torsdag den 26. maj 2011

Når jeg bliver stor

Så er jeg læge og kan sidde i den almindelige stol i bilen og nå gulvet, og så arbejder jeg meget langt væk fra jer (mor og far) men jeg bor stadig hos dig mor, så har I bare ikke nogen børn mere, og så bestemmer jeg selv hvad for en bil jeg skal have.

Citat Vitus

mandag den 23. maj 2011

Se hvad jeg kan

Lærke er blevet så god til at løfte hovedet og ligge og kigge.

lørdag den 21. maj 2011

Lidt billeder fordi det er længe siden


Vitus er begyndt at selv ville bestemme lidt over hvad han skal have på, og det er da meget hyggeligt og det kan ind i mellem være svært at lade være med at trække på smilebåndet.

Lærke nyder at se sin storebror lege, det er åbenbart rigtig god underholdning, i dag lå de sådan på stuegulvet i en halv times tid mens jeg ryddede op på Vitus værelse og flyttede rundt på hans møbler.

Plastre




Jeg er forelsket i de her plastre, de er bare så fine og ville Vitus elske at få dem på knæet når han har slået hul. Men æv altså man kan kun få dem i USA og de webshops jeg har fundet sender enten ikke til danmark eller også skal de have 100+ kr for at sende til DK.

Så hvis der nu er nogen der lige skal et smut til USA kan i så ikke købe et par pakker med hjem til mig ? :)

onsdag den 18. maj 2011

Vokseværk


Vitus havde vokseværk i aftes, efter han var puttet og var faldet i søvn og han havde bare ondt. Jeg kan tydeligt huske at jeg også havde det. Han var dybt ulykkelig og ked af det og kunne ikke forstå hvorfor hans ben gjorde ondt. Men da Thomas sagde det var vokseværk var det god nok forklaring.

Måske er det derfor man kalder det for vokseværk ? det er en forklaring der giver mening for børn. "Du har ondt i benene fordi du vokser for hurtigt."

Men i virkeligheden har vokseværk jo slet ikke noget at gøre med at vokse.

Årsagen til vokseværk kendes ikke, men man har flere teorier. Man er enige om, at selvom lidelsen kaldes "vokseværk", har det næppe noget med væksten at gøre, da smerterne oftest ikke falder sammen med de vækstspurter børn almindeligvis har.

Børn vokser i forskelligt tempi. Det betyder at børn ikke vokser lige hurtigt igennem hele barndommen. De har to perioder, hvor tilvæksten er størst. Første "spurt"periode er fra 0 til 3 år, anden "spurt"periode er fra 10 til 13 år (piger) og fra 13 til 16 år (drenge). Lidelsen har ikke forkærlighed for "spurt"perioderne.

Lidelsen er godartet, og forsvinder af sig selv. Den kan være kortvarig, men kan også komme i bølger - med gode og dårlige perioder. Hos enkelte kan den periodisk vare ved helt op til teenageårene.

Fra apoteket.dk

Måske er det bare hovedpine i benene ?

Nå men vi krydser fingre for at det ikke kommer igen alt for tit (og slet ikke til han bliver 16 år.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...