tirsdag den 23. marts 2010

Ny Børnehave

Vitus gamle børnehave lukker desværre 1 april og det er vi rigtig rigtig kede af, det har bare været den bedste børnehave, dejlige pædagoger, perfekt legeplads og dejlig tæt på, jeg kunne blive ved med at rose den. Vi er SÅ kede af at den lukker.

I den her uge er indkøringen i den nye børnehave begyndt, Vitus skal afleveres og hentes mandag, tirsdag og torsdag. De to andre dage er i den gamle børnehave.

Så i går var første rigtige dag i den nye børnehave. Heldigvis har Vitus hele tiden gerne villet der over og har glædet sig til det, men han har været meget bekymret, hans største bekymring har været hans madpakke, for i den nye børnehave skal man ikke have madpakke med. Så når vi har sagt at han ikke skal have madpakke med i dueslaget siger han så "Så får jeg slet ikke mad i dueslaget?" jo du får mad over i dueslaget Jane (hans gamle gæstedagplejer) laver mad til alle børnene ovre i dueslaget "Men min ben 10 madkasse?" meget bekymret lille dreng.

I går da han var i børnehaven skulle de så have supper til frokost, og da Vitus kommer ud i frokost rummet og ser at det er suppe meddeler han straks Jane at han altså har spist hjemmefra. Men han går med til at smage på suppen og får også spist det.

I går da jeg afleverede var han noget betuttet over at blive afleveret i den nye børnehave, heldigvis var en af pædagogerne med der over og er det også i de næste par dage her, så det trøstede lidt, han var ikke ked af det, men heller ikke glad.

Da vi køre hjem og jeg siger han skal i dueslaget igen i morgen siger han rigtig glad "jaaaaa" så det var jo dejligt. Så kørte vi hjem og lidt efter skulle vi køre Thomas til toget i Ringsted fordi han skal rejse til polen med arbejde. På vej til Ringsted falder Vitus i søvn i bilen og da vi kommer hjem vågner han slet ikke og kommer lige ind i seng og sover til i morges = 14 timers søvn. Der har nok været rigtig mange udtryk at bearbejde.

I morges da jeg aflevere ham er han rigtig glad, og da han skal ud og vinke til mig og jeg står lidt foran døren og vinker siger han "gå bare mor" og griner. Årh det var dejligt at se.

Det skal nok gå det hele, det er nok moren der bekymre sig mest.

1 kommentar:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...