søndag den 30. januar 2011

de bedste grove flutes

Nu har jeg lige pakket 9 flutes til fryseren og har desværre glemt at få taget et billede. Men opskriften må jeg lige af med for de er simpelthen så gode !

til 6 flutes:
1 dl knækkede rugkerner (hvedekerner kan også bruges)
3 dl vand
2 tsk. groft salt
1 spsk. sirup/honning
20 g gær
1 dl koldt vand mere
2 dl creme fraiche eller andet mælkeprodukt, i dag har jeg brugt mælk.
550 g hvedemel

De knækkede kerner og 3 dl vand puttes i en gryde og koges i 5 min sammen med salt og sirup.

Blandingen hældes i røremaskinen og det kolde vand og cremefraichen hældes i, når det har nået finger temperatur kan gære smuldres i og melet røres i. Husk at røre dejen i minimum 10 min. Dejen er lidt klæbrig, men det skal den være.

Hævetid 2 timer ved stue temperatur

Form dejen til 6 flutes (skær evt. flute riller i dem og pensl med lidt olie)

Lad flutene hæve til dobbelt str. og bag dem i 18 minutter ved 225 grader (en plade af gangen)

1 kommentar:

  1. Rigtig gode flutes! Jeg hældte også lidt groft rugmel i. Dem bager jeg igen - helt sikkert.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...