torsdag den 31. marts 2011

Stof ammeindlæg


Så fik jeg lige læst mig til at engangs ammeindlæg ikke er det bedste hvis man har svamp, og det har Lærke og jeg, så jeg satte mig ned i dag og syede nogle stof ammeindlæg. Og det skulle jeg da have gjort fra starten af for de er da godt nok rare at have på i forhold til engangs indlæg.

Jeg har syet dem af (inderst til yderst) : Bomulds velour, håndklæde og Fleece. Så må vi se om det suger nok. Jeg fandt et smart trik da de skulle klippes ud, for jeg syntes ikke det er super nemt at klippe cirkler i stof. Men jeg tog 2 runde bordskånere til glas og lagde stoffet i mellem og så kunne jeg holder på bordskånerne mens jeg klippede rundt om dem og fik de fineste stofcirkler. (så skal jeg bare lære hvordan jeg afslutter en cirkel pænt på overlockeren.

onsdag den 30. marts 2011

Der plantes


Vitus er dybt koncentreret om at plante, tomater, græskar og jordbær. Og på det nederst billede fisker han små plastik ænder, også det kræver stor koncentration.

Så lige et mere da


Ok, så lige et billede mere af Lærke (eller 3 er det jo)

tirsdag den 29. marts 2011

Kager med frosting


Så var det jeg lige var forbi Sarahs kager og kigge og faldt over den her opskrift og det var så mit første forsøg ud i frosting på cupcakes. Desværre så sørgede min fantastiske ammehjerne for at jeg glemte halvdelen af sukkeret i frostingen, jeg kunne simpelthen ikke overskue at skulle huske at åbne en ny pakke og tage resten af sukkeret fra efter jeg havde hældt det første i skålen. Men smagen fejler ingenting men konsistensen var lidt sær og svær at arbejde med.

Jeg havde heller ikke lige noget mørk chokolade, så både i dejen og i frostingen brugte jeg hvid chokolade, men det gjorde så at jeg kunne farve frostingen forårs grøn til Vitus store fornøjelse. Og da det gik op for mig at jeg ikke kunne lave sådan en fin tuttelut på toppen som der er på Sarahs billeder så prøvede jeg lidt forskelligt.

3 uger


Så blev Lærke 3 uger, tiden flyver afsted. Men det skal da lige fejres med et enkelt billede :)

søndag den 27. marts 2011

Ellevill



Så fik jeg kastet mig ud i mit første forsøg med min super flotte Ellevill fast vikle. og det var nemmere end jeg troede. Men jeg tror hun skal lidt højere op og den skal bindes lidt strammere.

lørdag den 26. marts 2011

hjælp mig med at vinde bleer


Hvis i nu har lyst til at hjælpe mig med at vinde 3 måneders forbrug af bleer, så ville jeg blive rigtig glad. I skal bare gå ind på det her link :


En helt særlig barselsgave


Jeg har fået den skønneste barselsgave fra Thomas. Den er så fin og jeg er bare rigtig glad for den. Det er to seperate ringe der passer ind i hinanden, og det ene hjerte symbolisere Vitus og det andet (med lyserøde sten) symbolisere Lærke. Jeg fik ikke noget da jeg havde født Vitus, så den her er bare perfekt.

tirsdag den 22. marts 2011

Støt Japan



Med 2 ugers bebs har jeg ikke lige tid og overskud til at deltage i Katrines Crafting for Japan projekt, men jeg syntes initiativet er så godt. Så jeg vil købe et af hendes armbånd og kan kun anbefale andre at gøre det samme, de er så fine.



Armbåndet kan du købe på Katrines AMIO shop

Må jeg præsentere Frk. Lækkermås 2 uger gammel

Så blev Lærke to uger og det skal da lige fejres med en fremvisning af vidunderet :) Efter billeder med body på tog jeg også lige en serie hvor hun var nøgen, og den session afsluttede hun på ægte baby maner, med at bogstavelig talt skide på det hele. Men hun er lækker alligevel.
Men de to uger betyder jo også at vi skal sende Thomas på arbejde i morgen, nu var det ellers lige så hyggeligt. Men så må vi jo prøve at få en hverdag til at fungere bedst muligt. Det hårdeste bliver nok for Vitus at komme tidligt op om morgenen.

mandag den 21. marts 2011

Folde elastik



Jeg er blevet helt forelsket i at bruge foldeelastik og derfor så man mig på ebay købe 200 meter folde elastik. Og i dag har jeg brugt et par meter på en ammebluse. Blusen er eget design, men med inspiration for Abovo's ammetoppe.

torsdag den 17. marts 2011

Vitus og Lærke


Og så lige et hvor de begge er helt nye.

Vitus og Lærke





Jeg måtte jo lige finde et baby billede af Vitus frem og se om Lærke ligner ham lige så meget som vi bilder os ind. Og det kan vi vist ikke løbe fra at hun gør :)

onsdag den 16. marts 2011

Og vinderen er



Lærke var så sød at sove 2 timer i slyngevuggen i eftermiddag, så jeg fik lavet lodsedler. Der er 34 lodder i alt.
Så kom Vitus hjem fra børnehaven og han fik lov til at trække vinderen, det syntes han var sjovt.




Og Vinderen er Dorte :o) send mig en email (juliespost (@) gmail . com) med din adresse, så er den fine bog på vej til dig.


torsdag den 10. marts 2011

Velkommen Lærke


Så må jeg hellere få opdateret Bloggen.

Lille Lærke kom til verden d. 8/3-2011 kl. 21.44 ved en super hjemmefødsel. Vitus sov fra det hele og mormor nåede at komme over og være med, det kunne ikke have gået bedre.


lørdag den 5. marts 2011

Mens jeg venter del 2



Så ser det heller ikke ud til at jeg føder på min termin. Og så har jeg lavet lidt tidsfordriv igen. Et hæklet stikke legetøj og en savlesmæk ud fra hjemmelavet mønster. Næste gang skal jeg forsøge mig med overlockeren, men jeg tror bare ikke overlockeren og jeg bliver gode venner over de skarpe hjørner. Men finishen ville helt klart blive meget pænere.


fredag den 4. marts 2011

Termin Tips

Så hiver jeg lige min termin tips frem igen

13/3 Så blev det Carina der vandt, og præmien er en plade chokolade :)

6/3 så tog morfar fejl om i går og jeg har ikke de store forhåbninger til i dag.

4/3 ja i går kom og gik uden der skete noget, det er jeg lidt utilfreds med. Kan I fornemme en vis utålmodighed ?

3/3 så har Veronique og Misse også skudt ved siden af, i dag gælder det så mit eget bud :)

28/2 Så har Mormor også skudt ved siden af, så håber jeg altså at en af de næste 3 har ret !

Bare for sjov og fordi jeg glæder mig til snart at få en extern baby så laver jeg en lille termins tips, skriv en mail eller kommentar med dit bud, så putter jeg dig på listen. (Jeg har lov til at gætte på tre datoer for det er mig der skal føde) Jeg har termin d. 5 marts.

Vinderen får en præmie, jeg ved ikke helt hvad det bliver endnu.

Thomas: mandag d.14.02.2011
Julie: fredag d. 18.02.2011
Lena: torsdag d. 24.02.2011
Vitus: fredag d. 25.02.2011
Mormor: mandag d. 28.02.2011
Veronique : tirsdag d. 01.03.2011
Misse: onsdag d. 02.03.2011
Julie: torsdag d. 03.03.2011
Cilja: fredag d. 04.03.2011
Morfar: lørdag d. 05.03.2011
Julie: søndag d. 06.03.2011
Julie V.I.; mandag d. 07.03.2011
Carinag: tirsdag d. 08.03.2011
Helle: onsdag d. 09.03.2011

torsdag den 3. marts 2011

Mens jeg venter


Så hækler jeg, det er hyggeligt og lige til at overkomme, i dag blev det til 3 suttesnore og en nøglering. Et par af suttesnorene kommer til at blive sat til salg på min shop på Amio for det er altså begrænset hvor mange suttesnore vi kan bruge.

onsdag den 2. marts 2011

Genbrug !


Det er så dejligt at kunne genbruge ting i stedet for at smide ud. Så da Thomas i morges kasserede en trøje som han alligevel ikke fik fået i, så tryllede jeg den lige om til en smart undertrøje til Vitus det tog ca. 20 min. Ærmegab og hals åbning har jeg lavet med foldeelastik, det er så smart. (når nu jeg selv skal sige det)

Mønsteret er fra en bog om undertøj jeg har fået fra min far som han selv har syet efter dengang min søster og jeg var små. Mere Retro bliver det vist ikke.

Patchwork tørklæde med hæklet kant


Jeg fik en ide og den måtte jeg simpelthen prøve at føre ud i livet. Det blev til det her tørklæde. Farverne er alle i blå nuancer, men er lidt en prøve og jeg har en bunke stof liggende i brune nuancer som jeg skal i gang med næste gang.

Jeg har lavet 10 strimler stof, syet dem sammen, sat en strimmel vlieseline hele vejen rundt langs kanten på vrangen, både for forstykket og bagstykket. Så har jeg syet det sammen med et stykke ensfarvet stof.

Derefter forsøgte jeg først at lave huller i kanten hele vejen rundt, men det var simpelthen for besværligt, så jeg gik i stedet for i gang med at sy med nål og garn hele vejen rundt i sting med ca. 1 cm afstand så jeg fik noget at hækle med.

Så kunne jeg hækle en kant med fastmaske hele vejen rundt x 3 og tadaa så blev det færdigt og jeg syntes det er blevet rigtig fint.

Hvis jeg skal komme med noget kritik må det være at noget af stoffet er lidt for tykt, tror det havde fungeret bedre hvis al stoffet havde været tyndt. Men jeg er sikker på lidt vask og slid så er det fint.

tirsdag den 1. marts 2011

Give away hos Fru B

Nu har jeg efterhånden deltaget i mange giveaways, og vundet et par stykker og jeg syntes bare det er så hyggeligt. Og det får mig virkelig rundt i kreablog land og jeg elsker det.

Så nu er det på tide at jeg laver min egen give away. Jeg har ikke så mange læsere, men sætter stor pris på dem jeg har. Jeg vil derfor lave en give away som bliver udtrukket når jeg når 25 faste læsere, og så bliver det spændende at se hvornår det bliver.

Præmien er den her fantastisk bog, med rigtig mange ideer til at strikke og filte i vaskemaskinen.




Reglerne er som sædvanlig her i blog land.

1 lod for en kommentar
2 lodder ved kommentar + fast læser
3 lodder ved kommentar + fastlæser + link fra din blog

(husk at skrive din email adresse hvis du ikke har en blog)

Vinderen udtrækkes som sagt ved 25 faste læsere.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...