tirsdag den 8. februar 2011

God Karma


Det er altså hvad jeg har for tiden, jeg tror måske jeg skulle spille lotto ?
Vitus er hjemme, han havde feber i nat, lidt snot og hoste, men er ellers frisk. I hvert fald frisk nok til at spille Junior Matador.

Men den gode karma vælter bare ind over mig:

Min søde mor var jo på besøg og hjalp med at rydde op og gøre rent, og købte en masse ting til os, til baby og fødslen. Hun har også lige lagt penge til at Vitus kan komme til frisøren på fredag og blive klippet, og nøj hvor han trænger.

Jeg opdagede at der var trukket 150 kr i visa gebyr på min konto, lidt surt når det er mine egne lommepenge det gik ud over, og jeg vidste egentlig ikke helt hvorfor de blev trukket. Men jeg kontakter banken og det viser sig at jeg har to kort til min konto, det anede jeg ikke. Det ene er gratis og det andet koster så de der 150 kr. om året. Den søde bankdame forslår så at vi afmelder det ene kort, god ide ! og jeg spørger så uden håb om der er noget at gøre ved de 150 kr og så får jeg en mail tilbage, kortet er afmeldt og de 150 kr. er tilbage ført :) dejligt.

Så har vi besluttet at Vitus skal stoppe til musik, han er ikke glad for det længere og skal nærmest tvinges afsted og det er ikke sjovt for nogen af os. Så jeg skriver til musikskolen for at forklare vores fravær, og lufter tanken om at Vitus nok ikke kommer mere, men at jeg godt er klar over at han ikke kan meldes ud da 2. semester er starter og vi slipper ikke for at betale anden rate. Men så i dag da jeg tænder computeren ligger der en mail om at læren og sekretæren i samråd er blevet enige om at Vitus godt kan udmeldes pr. dags dato og vi skal ikke betale 2. rate.

Og sidst men ikke mindst er der en sød sød slyngel der har foræret mig lige det symønster som jeg stod og manglede men ikke rigtig havde råd til, og det kom med posten i går, det varmede virkelig og jeg blev så glad.

Og jeg fik hentet en gratis baby pakke i matas i går, og der var mange lækre ting i, og med posten kom en lamaze elg fra Libero klubben hvor jeg har samlet point.

Så mon ikke det er i den her uge jeg skal spille lotto ?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...